Bliv kontaktet

Bliv kontaktet

Der har været stor udvikling i RFID-teknologien siden den blev opfundet for årtier siden og antallet virksomheder der har taget denne teknologi til sig er steget markant. Ifølge en undersøgelse fra Kurt Salmon i 2016 var andelen af virksomheder der havde implementeret RFID eller var i gang med pilotprojekter steget fra 34% til 73% siden 2014.

To af de største faktorer der forhindret implementering af RFID i detailhandelen indtil nu har været modenheden af teknologien og prisen for både RFID tags og tilhørende udstyr.

I dag har RFID-teknologi nået et niveau med forbedret rækkevidde, batteritid, pålidelighed, større kapacitet for datalagring, samt markant lavere pris for RFID tags. Afhængig af typen af tags kan det også være muligt at genbruge dem for øget omkostningseffektivitet.

Nogle af de største udfordringer for virksomheder i dag er behovet for at tilbyde flere salgskanaler, øge træfsikkerheden af kampagner og personlig markedsføring, øge overblikket over lagerbeholdning samt øge driftsresultatet. Implementering af RFID er et effektivt værktøj til at takle disse udfordringer.

Virksomheder der har implementeret RFID rapporterer, at nøjagtigheden af lagerbeholdningen steg med 25,4% fra 67,4% til 84,5%. Fejl i lagerbeholdningen er ansvarlig for ca. 8,7% i tabte salg, og en øgning i nøjagtigheden kan føre til 5-25% øget salg. Derudover blev kundetilfredshed øget med 11,0%, udsolgte varer blev reduceret med 40,6%, svind reduceret med 33,7% og overskudsgraden blev øget med 60,7%.

De øverst rangerede brugstilfælde for RFID består af:

  • Reducering af tid og lønomkostninger
  • Forbedring af nøjagtighed af lagerbeholdning
  • Øge genopfyldning af butikker
  • Formindske mængden af udsolgte varer
  • Støtte omni-channel strategier
  • Formindske svind
  • Forbedre kundeengagement
  • Muliggøre selvbetjeningskasser

Forbedring af butiksoplevelsen og effektivisering af arbejdsgange

Både kunder og ansatte bruger i dag meget tid på at finde de produkter de leder efter. Kunder har ofte brug for yderligere hjælp til at undersøge om et givet produkt er på lager og hvor det befinder sig, eller har brug for yderligere information om produktet. Med hjælp af RFID vil det være muligt for kunderne at klare en større del af opgaven alene, eller tillade de ansatte at hjælpe mere effektivt.

Lokalisering af produkter – Produkter kan være på lager men ikke befinde sig på den forventede plads. Hvis et produkt ikke kan findes er det ikke muligt at foretage et salg selv om det er på lager. Ved hjælp af RFID vil det være muligt at finde malplacerede produkter hurtigere. Salgsassistenter i butikken vil desuden hurtigt kunne se hvilke produkter der befinder sig i prøverum, og hurtigt hjælpe kunder med at finde evt. andre størrelser eller farver.

Afhentning af bestilte produkter i butik – Ansatte i butikken vil hurtigt kunne finde produkter der er bestilt online til afhentning i butik og klargøre ordren til kunden.

Pakning af ordrer fra butik – Hvis virksomheden benytter sig af beholdningen af produkter i de enkelte butikker til at opfylde online ordrer, er det muligt at spare meget tid på at lokalisere produkterne. Ved integrering med software til ruteplanlægning kan de optimale ruter bestemmes for at undgå at gå på kryds og tværs af butikken for at hente produkter til ordren.

Synlighed af lagerbeholdning – Med RFID-teknologi er det muligt at se næsten 100% nøjagtig lagerbeholdning i realtid. Denne øgede synlighed af lagerbeholdning i butik og lagerlokale, medfører at produkter kan fyldes op i god tid og tomme hylder undgås, samt varer bestilles fra centrallager til butikken når beholdningen bliver lav.

Reduceret brug for resurser til status – Med muligheden for at scanne alle produkter indenfor en given rækkevidde kan (link til video om statusoptælling) en opgave der kræver flere timer for flere medarbejdere at udføre reduceres til blot en enkelt medarbejder på en brøkdel af tiden. Derfor har f.eks. Zara øget hyppigheden af deres statusoptælling fra to gange om året til hver sjette uge allerede tilbage i 2014.

Håndtering af returvarer – Da mange online ordrer bliver returneret i en butik, er det vigtigt at hurtigt kunne se varen i systemet for at kunne sælge denne igen.

Tilbagekaldelse af produkter – Hvis produkter tilbagekaldes af kvalitets- eller sikkerhedsårsager kan de hurtigt findes og fjernes fra butik og lager ved hjælp af RFID.

Forebyggelse af tab – Lagerbeholdning er en af de største omkostninger for en forhandler, og dermed at der kritisk at vide hvor produkter befinder sig eller forsvinder i hele forsyningskæden. Tilsammen med overvågningsteknologi og POS tillader RFID at følge produkters bevægelser og opdage produkter der forlader butikken uden at være betalt for. Det er med RFID desuden muligt at genkende et produkt som stjålet hvis det senere forsøges returneret. En reduktion af tab fra 17,8% til 11,8% (33,7% reduktion) er rapporteret i forhold til før implementeringen af RFID.

Selvbetjening – Da RFID tillader alle varer at blive scannet på en gang, vil det være muligt at implementere en enkel selvbetjeningsløsning for kunden til udtjekning og betaling af varer, hvilket kan halvere tiden kunden bruger i forhold til traditionelle stregkoder, samt reducere risikoen for at overse enkelte varer.

Dataindsamling og integration med smart teknologi – RFID kan fungere som bindeled mellem kunden og forhandleren. Med smarte spejle med integreret display eller en kiosk kan butikken automatisk vise yderligere information om produktet, såsom detaljer om materialer, fremstilling, alternative farver eller foreslå relaterede produkter. Ved at følge bevægelsen af enkelte produkter i butikken kan forhandleren analysere bevægelsesmønstre og få data om hvilke andre produkter kunder der samler bestemte produkter op vil være mest tilbøjelige til vælge.

 

Udfør en undersøgelse af hvilke aktiviteter der tager meget tid for kunder og ansatte i jeres virksomhed. Hvis i kan se et behov der kan løses ved hjælp af RFID-teknologi, kontakt os for en samtale om hvordan vi kan hjælpe jer med at implementere RFID i dag.

Data fra “Kurt Salmon RFID in Retail Study 2016” (Kurt Salmon, 2016) og “Reconsider RFID: A Re-emerging Technology That Is Bringing New Life to Digital Business” (Gartner, 2016)

 

Gartner Reprint
Rfid-retail_study_-kurt-salmon
Tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev